Urtefarm
Naturlige tilskud til din hest - Produceret i Danmark
Alle Urtefarm produkter er udviklet og produceret i Danmark. Det giver rigtig god mening i forhold til bæredygtighed synes vi.
Urtefarm er en passioneret virksomhed med stor viden inden for udvikling og produktion af tilskud til heste. Hos Urtefarm har de en klar vision om at producere de bedste og mest innovative tilskud til alle heste og når du vælger Urtefarm får du ekspertviden med i købet.
De benytter sig altid af kvalitetsråvarer og alle deres produkter er danskproduceret fra bunden. Deres tang høster de selv i de danske farvande og en stor del af deres urter er dyrket og høstet i Danmark. De har en stor erfaring i at håndtere og forarbejde urterne, så alle de vigtige aktive indholdsstoffer bevares bedst muligt.
Hele Urtefarms produktserie til heste er baseret på en betydelig viden om urter, lige fra erfaring i forskellige kulturteknikker, forarbejdning og til indsigt i alle de gavnlige egenskaber urterne har. Ligeledes har de indsigt i hestenes fordøjelsessystem, samt behov for sporstoffer, essentielle fedtsyrer og aminosyrer. Deres viden afspejler sig i alle de produkter de fremstiller, og flere af urtefarms produkter indeholder også en række andre naturlige og virksomme ingredienser. De supplerer urternes virkning og giver nogle mere effektive produkter, der kommer hestene til gode.
Det giver en stor tillid til produkternes kvalitet og virkning, og du kan altid finde et produkt, som understøtter præcis det område, hvor din hest har udfordringer.
Urtefarm samarbejder med en række forskere og fagfolk såvel i Danmark, som i udlandet omkring urters virkning og anvendelse, ligesom er deres store netværk af dyrlæger, kunder og leverandører i hele verden sætter dem i stand til at udvikle og sammensætte helt unikke produkter. Urtefarm lægger samtidig stor vægt på en seriøs og kompetent rådgivning omkring deres produkter og deres anvendelse.
Bemærk at vi ikke har et stort lager af hestefoder hjemme, da vi bestiller varer hjem 1-2 dage i ugen, så bestil blot hvad du skal bruge, så får vi det hjem til dig. Så får du friske varer til din hest & mindsker risikoen for foderspild.

