Hestefoder

Vi har et stort udvalg af hestefoder og tilskudsprodukter fra Nordic Horse, samt tilskudsprodukter fra NAF og Hercules hestefoder.

Hestefoder af en god kvalitet, sammen med en masse godt grovfoder af høj kvalitet udgør et optimalt måltid for din hest. 

Vi anbefaler at du giver din hest 1,5-2 kg. grovfoder pr.100 kg. din hest vejer - dvs. vejer den ca.500 kg. skal du tildele den 7,5-10 kg. hø eller wraphø pr. dag for at tilgodese en optimal fordøjelse og nedsætte risikoen for sygdom i hestens fordøjelsessystem. Desuden er godt grovfoder af høj kvalitet god beskæftigelse for din hest, særligt i vinterhalvåret. 

Vi har et lille lager hjemme af hestefoder, men vi bestiller altid gerne lige det du skal bruge hjem. 

På lager: Forventet Leveringstid 1-3 hverdage - Udsolgt: Forventet leveringstid 3-7 Hverdage.

preload spinner

 

 

Sådan giver du din hest en god daglig fodring

Grovfoder:

Giv altid din hest min.1,5-2 kg. grovfoder (hø eller wraphø pr.100 kg. kropsvægt for at opretholde en sund fordøjelse. Sørg for at det er af en hygiejnisk god kvalitet og med et energiindhold, som passer til din hest type. 

Har din hest svært ved at holde vægten, er det her det første sted du skal øge din hest foderration. Har din hest nemt ved at holde vægten, anbefaler vi at give den 1,5 kg. grovfoder pr.100 kg. kropsvægt, men selvfølgelig så meget hø, som den kan tåle uden at blive tyk og istedet sparer på krybbefoderet.  

Vi anbefaler ikke at din hest står uden grovfoder i mere end 4 timer, og vi anbefaler derfor at tildele grovfoder flere gange dagligt, fx. i et slowfeeder hønet.

 

Vand:

Sørg for at dinhest altid har adgang til rent vand af god kvalitet og husk at have en daglig føling med hvor meget din hest drikker, for at undgå dehydrering og følgesygedommer heraf. Vær opmærksom på at vandet ikke er frosset til om vinteren, også i vandkoppen, samt om vandet kommer hurtigt nok ud af vandkoppen (ca,8/l min.) Har du en hest som har tendens til at drikke for lidt, fx. til stævner eller hjemme kan du med fordel tilbyde den lidt æblejuice i vandet eller en god portion mash eller roepiller, så hesten øger sit væskeindtag. 

 

Kraftfoder eller kun vitaminer:

Hestens grovfoder skal afbalanceres med enten en tilskudsfoderblanding som indeholder vitaminer og mineraler, samt protein, særligt til heste i arbejde og vækst fx. føl og plage eller har du en nøjsom hest eller pony, kan du oftest med fordel tit nøjes med blot at tildele en vitamin og mineralblanding, evt. sammen med en lille håndfuld lucerne, græs eller opblødte roefibre også selvfølgelig sammen med godt grovfoder. 

 

Supplerende tilskud:

Har din hest svært ved at holde vægten (huld) eller har den brug for tilskud til fx. hove, pels, bevægelse mv. Så har vi et stort udvalg, som kan have en gavnlig effekt til din hests problematikker. Jeg vil dog her tilføje at det er vigtigt at se på hele hestens management og hverdag. Det er fx. ikke nok at tildele zink til en hest med muk, hvis den samtidig stadig står i en halv meter mudder på folden eller at man tildeler alt for mange tilskud for at optimere problemer med hud, led, hove, hoste osv. her er det vigtigt at træde et skridt tilbage og kigge på hestens grundfoder, dvs. grovfoder og kraftfoder. 

Tildeles tilskudsprodukter i en for lang periode, i for høj dosis, eller anvendes der for mange forskellige tilskudsprodukter på samme tid, kan det nemt give ubalancer i den samlede foderplan og måske i sidste ende være det som gør at hesten ikke trives. Vi anbefaler derfor at tilskudsprodukter anvendes med omtanke. 

Nogle tilskudsprodukter har hver sin årstid, fx. anvendes b vitamin oftest forår og efterår i forbindelse med pelsskifte, mens elektrolytter kan anvendes hele året i forbindelse med svedudbrud. 

Trustpilot