Når man fodrer kaniner og smågnavere, er det fristende at fokusere på “det rigtige foder” som en pose på hylden. I praksis handler det mere om rytme, struktur og vaner: masser af fibre hver dag, snacks med omtanke og et miljø der får dyret til at bruge krop og hoved.

Det lyder enkelt, men små ændringer kan gøre stor forskel, især for fordøjelse, tandslid og trivsel. Her får du en guide, der samler de vigtigste principper og giver konkrete idéer til både foder og spiselig berigelse.

Hvorfor fibre er fundamentet

Hø er ikke bare hø. Kvaliteten kan svinge, og det mærkes tydeligt hos dyret. Godt hø dufter friskt, virker tørt og “sprødt”, og det må ikke være støvet eller jordslået. Støv irriterer luftveje og øjne, og fugt kan give mug, som man ikke vil have i et lille dyresystem.

Samtidig er der tænderne. Hos kaniner og flere gnavere vokser tænderne hele livet, og regelmæssig tygning på groft foder er en central del af “tandplejen”. Når fibermængden bliver for lav, ses der oftere problemer som nedsat appetit, ujævn afføring, gas, selektiv spisning og tandgener.

Det gode udgangspunkt er derfor næsten altid det samme: grovfoder først, resten som supplement.

En enkel tommelfingerregel: sådan fordeles kosten

Det giver ro i hverdagen at have en grov fordeling i hovedet. RSPCA’s plan for kaniner nævner ofte cirka 85 % hø/gras, 10 % friske grøntsager og 5 % pellets, og mange faglige anbefalinger ligger i samme retning, når man ser på herbivore smådyr.

Her er en praktisk oversigt, der kan bruges som pejlemærke. Den kan ikke erstatte individuel rådgivning ved sygdom, alder eller drægtighed, men den hjælper de fleste i gang.

En sætning, der ofte rammer rigtigt: Hvis du er i tvivl, så giv mere hø og færre “ekstra ting” i en periode og hold øje med afføring og appetit.

Hø, græs og strå: det, der faktisk fylder mest

Hø er ikke bare hø. Kvaliteten kan svinge, og det mærkes tydeligt hos dyret. Godt hø dufter friskt, virker tørt og “sprødt”, og det må ikke være støvet eller jordslået. Støv irriterer luftveje og øjne, og fugt kan give mug, som man ikke vil have i et lille dyresystem.

Variation er ofte en fordel. Nogle dyr spiser mere, når de får et miks af forskellige høtyper, eller når man supplerer med tørrede urter i mindre mængder. En enkel teknik er at have flere “høstationer”: én ved toilettet (mange spiser mens de er der), én i en høhæk og én som en bunke, de kan rode i.

Opbevaring betyder også noget. Hø skal stå tørt og luftigt. Plastposer i et varmt bryggers kan hurtigt give en kedelig lugt, selv når høet var fint ved køb.

Pellets og blandinger: hvornår giver det mening?

Pellets kan være nyttige, men de skal sjældent være hoveddelen for kanin, marsvin og chinchilla. De er typisk mere energitætte end hø, og hvis dyret fylder sig med pellets, falder lysten til at tygge groft.

Til hamstere, rotter og mus er billedet anderledes: her er et komplet foder eller en gennemarbejdet blanding ofte basen, fordi de ikke er strenge græsædere. De har stadig godt af at gnave og tygge, men deres ernæring kræver normalt flere komponenter end “hø og grønt”.

Hvis du bruger blandingsfoder med synlige frø og farvede bidder, så hold øje med selektiv spisning. Nogle dyr sorterer det søde og fede fra først, og så bliver næringsprofilen skæv.

Tegn på at fordelingen bør justeres kan være:

• Mindre interesse for hø
• Meget små eller uregelmæssige afføringskugler
• Klæbrig afføring eller diarré
• Vægttab eller oppustet mave
• Savlen, våd hage eller modvilje mod at tygge

Snacks der giver mening (og snacks der driller)

Snacks kan være en gave, når de bruges rigtigt. De kan lokke sky dyr frem, gøre håndtering lettere og fungere som spiselig berigelse. Men “naturlig” er ikke altid det samme som “fri mængde”.

Tørrede grøntsager og frugt er populære, fordi de er nemme at dosere og ofte har en sprød struktur, som giver tyggetid. Produkter som tørrede gulerodschips, tørrede æblestykker og bananchips kan derfor være fine som belønning. Til herbivore arter er frugt typisk bedst i meget små mængder, fordi sukker kan skabe ubalance i tarmen, især hvis basis ikke er fiberrig nok.

Tørrede rødder er et andet godt spor. Mælkebøtterod og cikorie kan give både tyggearbejde og fibre, og cikorie er kendt for indhold af inulin, som mange forbinder med støtte til tarmfloraen.

Hvis du handler hos en specialbutik som FjeldgaardShop.dk, kan du med fordel kigge efter snacks med få ingredienser og uden kunstige tilsætninger. Det gør det lettere at gennemskue, hvad dyret får, og det passer godt til en mere bæredygtig tankegang med “mindre, men bedre”.

Et par enkle retningslinjer hjælper i hverdagen:

• Start småt: giv en ny snack i bitte små mængder og se afføringen an i 1–2 døgn
• Hold det simpelt: få ingredienser gør det lettere at finde årsagen, hvis maven reagerer
• Brug tyggetid som mål: vælg gerne noget, der tager tid at gnave, frem for noget der forsvinder på 3 sekunder
• Tænk art først: frugt er sjældent en god idé som “daglig ting” til kanin, marsvin og chinchilla

Spiselig berigelse: når maden også bliver en aktivitet

Mange smådyr bliver ikke “trætte” af at spise. De bliver trætte af at spise det samme på samme måde. Ved at ændre serveringen kan du skabe mere ro og færre kedelige vaner som at gnave i tremmer eller overpleje pelsen.

Prøv at lade noget af dagens grønt og tørrede snacks blive til en opgave. Hæng et par tørrede gulerodschips op i en snor af naturmateriale, gem små stykker i høbunker, eller brug en flettet rulle af søgræs som godbidsholder. Høboller med fyld (fx græskar og gulerod) fungerer ofte både som snack og som “projekt”, fordi dyret skal arbejde for at få det bedste ud.

En god tommelfingerregel er, at berigelse helst skal forstærke det, dyret allerede er skabt til: at søge føde, tygge, grave, gemme og udforske.

Miljøberigelse: mere tryghed, mere bevægelse

Foderplanen kan være nok så fin, men hvis miljøet er fattigt, går der tit noget tabt. Kaniner er byttedyr, og mange gnavere lever med en stærk trang til at gemme sig, bygge reder og undersøge.

Derfor er “indretning” ikke pynt. Skjul, tunneler og platforme kan sænke stressniveauet og øge aktivitet, fordi dyret tør bevæge sig mere. En platform er ofte et hit til kaniner, som både kan ligge under den og sidde ovenpå og holde øje. Til hamstere og gerbiler er dyb bund og gravevenligt materiale ofte det, der giver mest mening i hverdagen.

Socialt behov er også en del af berigelse. Marsvin trives typisk bedst sammen med artsfæller, og mange kaniner har det svært alene. Hamstre er en sær historie, hvor nogle arter trives alene, og andre kan fungere i grupper under de rette forhold. Det betaler sig at læse op på netop den art, man har.

Hvis du vil i gang uden at købe en masse på én gang, kan du starte her:

• Papkasse med to udgange
• Hø i flere zoner
• Tyggepinde af sikre træsorter
• Gravekasse til arter, der graver
• En rolig “udsigtsplads” til kaniner

Et lille fokus på valg med omtanke

Når man køber foder, snacks og berigelse, kan bæredygtighed godt føles uklart. Et praktisk sted at starte er at vælge produkter med tydelig oprindelse, kort ingrediensliste og materialer, der giver mening for dyret. EU-produktion, holdbare naturmaterialer og færre unødige tilsætninger er ofte lette pejlemærker.

FjeldgaardShop.dk profilerer sig netop på dyrevelfærd, mere naturlige valg og et sortiment med fokus på kvalitet og dokumenteret funktion. Det er en tilgang, der passer godt til smådyr, fordi de reagerer hurtigt på ændringer i både foder og miljø.

Hvis du står med to muligheder i hånden, så vælg den, der mest ligner “mad eller materiale”, og mindst ligner slik.

Mini-tjek: når du vil justere uden at lave det hele om

Start med høet. Øg mængden og gør det mere spændende at spise. Skru så gradvist ned for de mest energitætte ekstra ting, og brug snacks som en planlagt del af aktivering i stedet for “lidt hele tiden”. Det plejer at give både pænere afføring, bedre tyggetid og et dyr, der virker mere roligt i sin hverdag.