Hvornår klipper man hundens kløer? Se tegnene

Når kløerne klikker mod gulvet, er det ofte hundens egen lille påmindelse om, at det snart er tid til pleje. Spørgsmålet om, hvornår klipper man hundens kløer, har dog ikke ét fast svar. Det rette tidspunkt afhænger af hundens aktivitetsniveau, underlag, alder, poteform og kløernes vækst.

For mange hundeejere føles kloklipning som en usikker opgave, især hvis hunden har mørke kløer eller tidligere har haft en dårlig oplevelse. Med ro, de rigtige redskaber og korte, positive træningsstunder kan kloklipning blive en naturlig del af hverdagen - på linje med pelspleje, tandpleje og et godt måltid.

Hvornår klipper man hundens kløer?

En god tommelfingerregel er at tjekke kløerne hver anden til tredje uge. Nogle hunde skal have klippet kløer hver uge, mens andre kan gå længere mellem klipningerne. Det afgørende er ikke kalenderen, men hvordan kløerne ser ud, og hvordan hunden bevæger sig.

Hører du en tydelig klikkende lyd, når hunden går på hårdt gulv, er kløerne ofte blevet for lange. Det samme gælder, hvis de rører jorden, mens hunden står afslappet på et plant underlag. Kløerne bør normalt være løftet en smule fra gulvet, når hunden står med vægten fordelt naturligt.

Hold især øje med ulvekloen, som sidder højere på benet hos mange hunde. Den slides sjældent naturligt og kan derfor hurtigt vokse rundt mod huden. Her er det bedre at klippe lidt og ofte end at vente, til kloen er blevet lang eller krummer.

Tegn på at kløerne trænger til en klipning

For lange kløer er ikke kun et spørgsmål om udseende. De kan ændre hundens måde at sætte poten på og gøre det mindre behageligt at gå, løbe eller stå stabilt. Nogle hunde bliver også mere følsomme, når du rører ved poterne, hvis kløerne længe har været for lange.

Se efter, om hunden glider lettere på glatte gulve, om poterne virker fladt placeret, eller om den tøver på trapper og ujævnt terræn. En enkelt lang klo er også værd at tage alvorligt, selv om resten ser fine ud. Kløerne vokser ikke altid ens, og særligt ulvekløer og kløer på de yderste tæer kan kræve ekstra opmærksomhed.

Hvalpe har ofte skarpe, tynde kløer, der vokser hurtigt. Her giver meget små klip med få dages eller ugers mellemrum god træning. Seniorhunde kan omvendt slide kløerne mindre, fordi de bevæger sig anderledes eller kortere tid ad gangen. Begge livsfaser kalder på hyppige, rolige tjek.

Hvorfor slides kløerne ikke altid af sig selv?

Gåture på asfalt og andre faste underlag kan slide en del af kloen naturligt, men det erstatter ikke nødvendigvis kloklipning. En aktiv hund kan stadig have kløer, der bliver for lange, fordi slid og vækst varierer fra klo til klo.

Hunde, der primært går på græs, skovbund, sand eller bløde stier, slider ofte mindre på kløerne. Små hunde, hunde med lav kropsvægt og hunde, der ikke går lange ture, har også ofte behov for hyppigere klip. Det er derfor en god idé at gøre kontrol af poter og kløer til en fast vane, frem for at vurdere behovet ud fra gåturene alene.

Sådan klipper du kløerne roligt og sikkert

Start et sted, hvor hunden er afslappet og har et skridsikkert underlag under poterne. Hav en kloaks eller en klo-sliber, små belønninger og eventuelt en godbid klar, før du inviterer hunden ind. Mange hunde accepterer håndteringen bedre, når øvelsen foregår i korte intervaller og uden hastværk.

Løft forsigtigt en pote, og kig på kloen fra siden. På lyse kløer kan du typisk se nerven som et rosa område inde i kloen. Klip altid et lille stykke foran nerven, gerne i en let skrå vinkel. Er kloen lang, kan du med fordel tage ganske små stykker ad gangen. Nerven kan med tiden trække sig tilbage, når kløerne holdes regelmæssigt korte.

Ved mørke kløer kan nerven ikke ses tydeligt. Her er det klogt at klippe meget lidt ad gangen og se på snitfladen efter hvert klip. Når midten af snitfladen begynder at se mørkere, blank eller fugtig ud, er du tættere på nerven og bør stoppe. En klo-sliber kan være et godt alternativ for nogle hunde, fordi den gør det nemmere at tage små mængder af gangen. Andre bryder sig ikke om lyden eller vibrationerne, så vælg den løsning, hunden reagerer mest roligt på.

Klip kun så længe, hunden er tryg. To kløer med en god oplevelse er bedre end alle kløer under pres. Afslut med ros, en naturlig hundegodbid eller en rolig pause, så hunden lærer, at potehåndtering varsler noget rart.

Hvis du rammer nerven

Selv erfarne hundeejere kan komme til at klippe lidt for langt. Det kan bløde en del, men er som regel til at håndtere roligt. Brug et blodstandsende pulver, hvis du har det, og hold blidt tryk med en ren kompres eller klud. Sørg for, at hunden får ro, indtil blødningen er stoppet.

Bliver blødningen ikke mindre, virker kloen beskadiget, eller har hunden tydelige smerter, bør du kontakte dyrlægen. Det gælder også, hvis en klo er knækket, hænger løst eller ser betændt ud. Forsøg ikke at klippe dybt i en skadet klo derhjemme.

Gør kloklipning til en vane - ikke en kamp

Den bedste forebyggelse er at vænne hunden til poterne længe før, kløerne er for lange. Rør kort ved poten, beløn, og slip igen. Når det føles uproblematisk, kan du holde om en tå, lade kloaksen røre kloen uden at klippe og gradvist tage ét lille klip.

Det kan være fristende at få opgaven overstået på én gang, men en fast rutine giver ofte mere tryghed for både hund og ejer. Vælg eksempelvis en rolig aften hver anden uge til at kontrollere kløer, trædepuder og pels mellem tæerne. Det gør det også lettere at opdage små forandringer i tide.

Et redskab med et skarpt skær og et godt greb gør en mærkbar forskel. FjeldgaardShop.dk har udvalgt plejeudstyr til hundeejere, der gerne vil gøre den daglige pleje enkel og behagelig med produkter valgt med omtanke.

Når du bør få hjælp til kloklipningen

Nogle hunde bliver meget utrygge ved kloklipning, og det er ikke et nederlag at bede om hjælp. En professionel hundefrisør eller dyrlæge kan klippe kløerne og samtidig vise, hvor meget der er passende at tage af. Det kan give dig et bedre udgangspunkt for at træne videre hjemme i dit eget tempo.

Søg også hjælp, hvis kløerne vokser skævt, hunden halter, konsekvent slikker på en pote eller reagerer kraftigt, når du rører ved kløerne. Det kan have andre årsager end almindeligt behov for klipning og bør vurderes fagligt.

En rolig hånd, små klip og en god belønning kommer langt. Når du jævnligt ser på hundens poter, bliver det lettere at fange det rigtige tidspunkt - og gøre kloklipningen til en tryg, omsorgsfuld rutine.